Produkter 2017-09-03T12:33:57+00:00

Produkter

Vi løser alle former for tekstopgaver.
Vores store hold af højt kvalificerede tekstforfattere har den viden og erfaring, der skal til for at producere masser af kvalitetsindhold i en fart.
Vores modersmålsoversættere er klar til at sikre, at din oversættelse ikke blot løses som en simpel “ord til ord-opgave”, men bliver tilpasset mållandet både i sprog, stil og kultur.
Hvis du har en helt særlig tekstopgave, er vi også klar til at tage den udfordring op.

Oversættelse
Produktbeskrivelser
Artikler
Pressemeddelelser
Korrektur
Freelance skribenter, tekstforfattere og journalister
Specialopgaver

Nyhedsbreve, brochuretekster, blogindlæg og meget, meget mere…

Oversættelser

Vi går til alle vores opgaver med den samme iver, og vores unikke arbejdsproces sikrer dig, at du altid får den bedst mulige kvalitet.

Oversættelse til engelsk, norsk, svensk og tysk løses altid af oversættere, som har målsproget som modersmål. De fleste af disse oversættere kommer fra to- eller flersprogede familier, og de har alle levet en betydelig del af deres liv i det sprogområde, som de oversætter til. Derfor oversætter de ikke blot direkte ord for ord, men de omsætter din danske tekst til den fremmedsprogede kultur. Når vi oversætter akademiske tekster, sørger vi for at oversætteren har akademisk uddannelse, men det er din egen opgave at kontrollere, at det faglige indhold bevares i oversættelsen.

Vores oversættere, som oversætter til dansk, er dygtige skribenter, der behersker det danske sprog perfekt. De har desuden helt særlige forudsætninger for forståelse af fremmedsproget. Det kan være adskillige års arbejde i udlandet, som ligger bag, men i de fleste tilfælde har vores til-dansk-oversættere også dobbelt modersmål.

Vi oversætter gerne juridiske tekster, men vi råder ikke over autoriserede translatører, så disse oversættelser har ikke juridisk gyldighed på fremmedsproget. Desuden har vi heller ikke kompetencerne til at sikre, at juridiske tekster lever op til lovgivningen i målsprogets område.

Produktbeskrivelser

Vores kunder har meget forskellige krav til de produktbeskrivelser, vi laver. Nogle webshops ønsker produktbeskrivelser på et par sætninger, mens andre ønsker små artikler om produktet. Under alle omstændigheder beskriver vi produkterne på en indbydende og interessant måde, som giver dine kunder lyst til at købe dine produkter. Vi sørger for at appellere til køb i den enkelte webshops stil og på en måde, der matcher produktets og webshoppens primære målgrupper.
Vi skriver om alle tænkelige typer af produkter fra billige mobiltelefon-covers til herskabelige ejerlejligheder og eksklusive helikopterture.

Artikler

Vi skriver mange forskellige typer af artikler, men fælles for dem alle er, at vi tager indholdet seriøst.
Nogle artikler er tænkt som såkaldte SEO-tekster, der primært har som formål at styrke en hjemmesides position i søgemaskinernes resultater. For det meste kan vi skrive den slags artikler uden nogen videre research, fordi vi altid kan finde en skribent, der har stor paratviden på den enkelte hjemmesides interesseområde.
Andre artikler baserer sig på traditionelt journalistisk arbejde med research og måske interview. Disse artikler er ofte målrettet traditionelle medier med henblik på at sætte fokus på en bestemt virksomhed eller et bestemt produkt. Det kan være virksomheds- eller personportrætter, men det kan også være baggrundsartikler, der afdækker et emnefelt. Vores journalister og journalistelever er klar til at dykke ned i din journalistiske opgave.

Pressemeddelelser

En særlig type af artikler er vores pressemeddelelser. Vi vælger altid en uddannet journalist eller en journalistelev til at skrive pressemeddelelser for vores kunder. Vi har udviklet tre standardmetoder til at skrive pressemeddelelser – til tre forskellige priser. Prisen afhænger af, hvor meget af arbejdet du kan klare selv, og af, hvilket niveau du ønsker din opgave løst på.
Hvis du selv har helt styr på historiens indhold og budskab og blot har brug for en dygtig journalist til at svinge de rigtige ord sammen for dig, kan du nøjes med den billigste udgave. Men hvis du har brug for at trække på vores ekspertise om, hvordan en pressemeddelelse skal skrues sammen for at vinde genklang på redaktionsgangen, bør du vælge én af de grundigere løsninger.

Korrektur

Hvis din tekst skal fremstå troværdig, er det væsentligt, at den er skrevet på korrekt dansk. De færreste skribenter magter at skrive helt uden fejl, så det er ofte en god idé at få en anden person til at læse korrektur. Korrekturlæsning er en særlig disciplin, som både kræver, at man behersker skriftsproget til fuldkommenhed, men også, at man har den rigtige grad af respekt for den oprindelige tekst.
Når vi giver tilbud på korrekturopgaver for nye kunder, er vi nødt til at se teksten først. Når vi kender grundtekstens niveau og kundens krav og ønsker til graden af korrekturlæsning, kan vi give et fast tilbud.

Særlige tekstopgaver

Her på siden præsenterer vi de teksttyper, som vi laver flest af, men rigtig mange kunder har helt særlige krav og ønsker til tekstarbejdet.
Det kan være, at teksterne skal afleveres i et specielt format eller med HTML-koder indsat efter bestemte retningslinjer. Det kan være, at skribenten selv skal finde relevante historier inden for aftalte emner. Eller det kan være, at teksterne kræver en helt særlig sproglig tone, som taler til en snæver målgruppe.
Alle kunder er unikke, så vi lytter gerne på dine helt særlige ønsker.

Kontakt os på kontakt@tekstspot.dk– eller lad os ringe dig op.


Hos Pricerunner lægger vi vægt på tekster af høj kvalitet. Vi lægger også vægt på stabil levering og god service. Alt det får vi hos Tekstspot – og endda til rigtig gode priser. Tekstspot styrker Pricerunners pressearbejde.
Martin D. Andersen‚ Country Manager, Pricerunner Danmark
Jeg må sige at jeg er positivt overrasket over hvad Tekstspot kunne forvandle mit tekstudkast til efter hurtig og grundig arbejde fra deres side. Så hvad enten det handler om konstruktiv feedback og levering af professionelle tekster‚ kan jeg kun give mine bedste anbefalinger til Tekstspot.
David Nielsen, podworld.dk
Tekstspot har stået for tekster til Cityclean.dk og vi er meget tilfredse med vores tekst. Vi er især glade for teksternes kvalitet‚ men også for den hurtige leveringstid og professionelle kundeservice. Kan bestemt anbefales!
Erik Hamre, Cityclean.dk
Synes det er et meget godt koncept i har her‚ med super service. Kanont bliv ved med det. Per‚ Designportalen.dk
Super gode og professionelle tekster som blev leveret problemfrit og til tiden. Kan klart anbefale.
Jesper, Sølund Marketing
Jeg har benyttet mig af Tekstspot med stor tilfredshed. Inden 48 timer havde jeg allerede et næsten færdigt resultat i hånden. Under hele processen har folkene på Tekstspot været imødekommende og venlige.
Jon, Slavearbejdet.dk