Skrevet af Jesper Nørskov Jensen, skribent hos Tekstspot og ejer af findenkaereste.dk.
I dette indlæg introducerer jeg dig til Harold D. Laswells kommunikationsmodel og illustrerer, hvilke forhold denne kommunikationsmodel retter din opmærksomhed mod. Og jeg forklarer, hvordan inddragelsen af denne kommunikationsmodel – eller andre – kan øge kvaliteten af din kommunikation. Inden da vil jeg dog argumentere for vigtigheden af at prioritere velskreven og god tekst højt.
Man bør aldrig undervurdere vigtigheden af god, velskreven tekst. Det er beskæmmende, hvor ofte jeg støder på fejlbehæftede, sjuskede tekster fra virksomheder, store såvel som små, og det har samme effekt hver eneste gang; de sjuskede tekster sender et signal om, at virksomheden er uprofessionel og sløser med tingene. Tilmed øger dårlig tekst risikoen for, at virksomheden ikke formår at kommunikere sine tilsigtede budskaber til mig og de andre modtagere.
Skal tekstlig kommunikation være effektiv, skal afsenderen beherske basal grammatik, og så er det da bestemt heller ikke nogen ulempe, hvis afsenderen er en kreativ fortæller, der er sig bevidst om retoriske virkemidler.
Hvis man ikke har en sprogørn i sin virksomhed, bør man uden tvivl få professionel assistance. De penge, man investerer i skarp og veldrejet tekst, vil tjene sig selv ind på flere forskellige måder, da velskrevet tekst har adskillige positive følgevirkninger. Dels vil velskrevet tekst bidrage til, at omverdenen vil omfatte ens foretagende som yderst professionelt, og som et sted med styr på tingene. Det kræver dog, at en række andre forhold, såsom visuelt udtryk og etableringen af et godt ry, også er opfyldt.
Ydermere stiger chancen for, at man lykkes med at kommunikere, hvad ønsker, hvis ens tekst sidder lige i skabet.
Hvis der er tale om tekst, der skal bidrage til at sælge en ydelse eller et produkt, vil kvaliteten af teksten være afgørende for konverteringsraten, hvilket kan dokumenteres med blandt andet denne case.
Sætter man en inkompetent skribent til at udforme ens tekstlige eksterne virksomhedskommunikation, er man i mine øjne en gambler, der elsker at tabe.
Med henblik på at nuancere ovenstående pointer vil jeg inddrage Laswells kommunikationsmodel. Denne model er et yderst nyttigt redskab, når man udarbejder kommunikationsløsninger, da modellen ansporer til refleksioner og tiltag, der forstærker kvaliteten af ens kommunikationsinitiativ(er).
Introduktion til Laswells kommunikationsmodel
Modellen så for første gang dagens lys i 1948. Siden da har Laswell løbende tilpasset den, og i dag ser den ud som følger:
Jeg vil kort gennemgå de forskellige konstituenter i modellen og efterfølgende forholde disse til en konkret kommunikationssituation, nemlig denne.
Enhver tekst har en afsender. Afsenderen har et budskab, han/hun ønsker at formidle til en modtager, som afsenderen ønsker at påvirke. Det er forskelligt fra kommunikationshandling til kommunikationshandling, hvordan afsenderen ønsker at påvirke sin modtager.
Er man afsender på en produktannonce, ønsker man sandsynligvis at påvirke modtageren på en måde, så vedkommende får lyst til at købe produktet, som annoncen omhandler.
I en sådan kontekst vil det være strategisk snedigt at skrive i en sælgende tone, der hos modtageren skaber et begær efter produktet, men hvordan gør man lige det? Jo, man plejer at sige, at man bør beskrive, hvilken værdi produktet vil skabe for modtageren frem for blot at beskrive produktets kendetegn.
Medie refererer til kommunikationsform og den platform, som kommunikationen figurerer på.
Som du kan se, er der to steder i modellen, hvor der står ’støj’. Disse ’støj’-områder skal vi kommunikatører være meget opmærksomme på. Det er nemlig støjen, der kan forhindre, at vores budskab når modtageren. Vi skal derfor gøre, hvad vi kan for at mindske støjen.
Den første ‘støj’-pil kan referere til flere forhold, blandt andet at afsenderen ikke er bevidst om, hvilket budskab han/hun ønsker at kommunikere via sin tekst. Ved afsenderen ikke dette, bliver det meget svært for ham/hende at strukturere teksten, og en tekst, der hverken har nogen struktur eller klar idé, er ofte lig med dårlig kommunikation.
Den sidste ‘støj’-pil kan blandt andet referere til, at teksten er upræcis og sløset, hvorfor den ikke ender med at gøre indtryk på modtageren.
Ligeledes kan denne pil referere til reel støj; det kan være, at modtageren læser teksten i larmende omgivelser, eller at ens tekst konkurrerer om modtagerens opmærksomhed med en fjernsynsskærm eller andet, der forstyrrer i baggrunden. Dette kan man ikke gøre vildt meget ved. Man kan dog forsøge at skrive en så spændende og levende tekst, at modtageren forsvinder ind i denne og glemmer al støj omkring sig.
Ens for al støj – uanset om der er tale om støj mellem ‘afsender’ og ‘budskab’ eller mellem ‘modtager’ og ‘effekt’ – er, at den skader kommunikationen.
Hvad sker der, hvis jeg forholder min tekst til Laswells kommunikationsmodel?
Afsender og budskab: Sædvanligvis er det ganske let at afkode, hvem afsenderen bag en tekst er. I dette indlæg er det mig, Jesper Nørskov Jensen, og jeg har fra begyndelsen haft en klar idé om mit budskab: Jeg ønsker at slå på tromme for vigtigheden af godt tekstarbejde og fremhæve fordelene ved inddragelse af en kommunikationsmodel under og efter udarbejdelse af en kommunikationsløsning.
At have haft denne viden fra start har gjort det let for mig at strukturere min tekst, så den forhåbentlig får den tilsigtede effekt på modtageren.
Medie: Der er tale om et blogindlæg, som er udgivet i Tekstspots blogsektion, og det er ikke tilfældigt, at valget faldt på denne platform. Mit indlæg omhandler sprog og kommunikation, og det har været vigtigt for mig at finde en platform, hvor de besøgende har interesse for netop de emner, da de derved vil være mere modtagelige over for indholdet.
Indlægget udgøres stort set udelukkende af tekst – med undtagelsen af en enkelt illustration, som jeg har medtaget for at lette overskueligheden samt gøre mine pointer endnu mere spiselige. Jeg har forsøgt at være præcis i mit sprog, samtidig med at jeg har forsøgt at skrive levende, argumenterende og med indlevelse.
Modtager: Læsere af Tekstspots blogindlæg. Jeg tror, som sagt, at en stor del af læserne har interesse i sprog og kommunikation, da det er disse emner, som bloggen primært beskæftiger sig med. At mit indlæg beskæftiger sig med emner, som modtageren formentlig har interesse i, bør have positiv indvirkning på modtagerens velvillighed til at læse og afkode mit indlæg.
Effekt: Det kan du svare bedre på, end jeg kan, kære læser. Her er nemlig tale om et modtagerforhold. Hvis jeg har overbevist dig om, at det er vigtigt, at en tekst er velskrevet, og at der er adskillige fordele forbundet med at inddrage kommunikationsmodeller i sin tekstuelle kommunikation, så har dette indlæg haft den tilsigtede effekt – hvis ikke, så har jeg fejlet.
Lennie
Hey
Når der nu tales om hensigtsmæssig og klar kommunikation, hvad mener du så med dette?
“Ydermere stiger chancen for, at man lykkes med at kommunikere, hvad ønsker, hvis ens tekst sidder lige i skabet.”