Hvad er clickbait?
Bait er engelsk for lokkemad eller agn. Clickbait er lokkemad, som får dig til at klikke, når du er på nettet. En Clickbait-artikel er den artikel, som åbner, når du bider på – og klikker.
Så simpelt er det – og så alligevel…
Der er ikke i sig selv noget galt med at bruge en spændende overskrift, men da et klik på nettet åbner mulighed for at sende dig en reklame, får det en målbar økonomisk værdi – og det har fået mange medier til jævnligt at lægge clickbait ud, hvor indholdet i clickbait-artiklen ikke holder, hvad lokkemaden lover.
Derfor bruges begrebet clickbait nu stort set kun om overskrifter eller linktekster, som udelukkende er skabt med henblik på at narre brugeren til at se reklamer uden samtidig at give brugere reel værdi.
Hvordan undgår du selv at bide på utroværdig clickbait, og hvordan lærer du at bruge clickbait fornuftigt i din forretning?
Sådan fungerer clickbait-artikler
Clickbait gør læserne nysgerrige uden at give dem hele svaret i overskriften. Formålet med at designe disse æggende overskrifter er at få besøgende ind på siden for at få vist flere reklamer og dermed tjene flere penge.
Og metoden er simpel: Man tager en lille nyhed og gør den kæmpestor med i øjenfaldende overskrifter og manipulerende indhold. Det vanskelige er at camouflere tyndt indhold som en relevant historie, som får læsere til at dele artiklen og dermed trække nye læsere til. Hvis man bare skriver en ”sindssyg” overskrift og har noget indhold, der afkræfter overskriftens påstand, eller som ikke får læseren til at tro på nyheden, så bliver der ikke linket videre, og så er der tale om dårligt indhold med lav økonomisk værdi.
Hvis du ønsker at lave værdifulde clickbait-artikler, skal du altså designe både dine overskrifter (selve dit clickbait) og dine artikler, så de overrasker og kan deles.
Den største fælde i denne disciplin er, at dit medie mister sin troværdighed. Hvis du vil bruge clikcbait aktivt, skal du være villig til at levere dårligt indhold til brugere, som ikke har kritisk sans nok til at gennemskue dette.
I Tekstspot anbefaler vi generelt vores kunder at levere værdifuldt indhold, fordi det gavner de fleste virksomheder bedst på langt sigt – men vi lærer dig gerne både clickbait-metoderne og metoderne til at modstå fristelserne.
Derfor virker clickbait
Mange brugere på nettet anvender ikke deres kritiske sans. De går deres sociale medier igennem for underholdende tidsfordriv, og netop i den situation er de lette at få på klik-krogen. De ser ganske enkelt ikke tegnene, og i mange tilfælde bider de på og sender artiklen videre til andre.
Man kan ikke have brugt mange minutter på Facebook uden at opdage, at kattevideoer er meget populære. Derfor bruges kattevideoer også ofte til at lægge clickbait ud efter denne metode:
- Man finder en video med en kat, der gøre ét eller andet overraskende.
- Man skriver en ultrakort artikel, der beskriver det overraskende som en sensation uden at afsløre overraskelsen.
- I artiklen indlejres videoen, nogle reklamer og deleknapper til sociale medier.
- Til slut “breaker” man “nyheden” med en overdrevet nysgerrighedsfremmende overskrift – altså clickbait.
Overskriften kunne f.eks. være:
“WOW – tænk at en kat kan det…”
“Aldrig har jeg set så modig en kat”
“Den klammeste kat, du nogen sinde har set”
“Katten mod bolden – hvor langt vil katten gå?”
“Det her må være verdens sødeste kat – Hvad synes du?”
“Derfor er katte farlige for spædbørn!”
Clickbait-eksemplerne herover spiller på læserens store følelser: Beundring, væmmelse, empati, frygt og først og fremmest nysgerrighed.
Hvis du føler dig manipuleret af uhæderlige web-medier, giver vi dig metoden til at stikke en kæp i hjulet på dem.
Eksempel: ”Bacon giver kræft”
En effektiv clickbait-historie, som gik viralt på sociale medier er historien “Bacon giver kræft.” Lad os lige slå fast, at det naturligvis ikke er sandt. Overskriften oversælger ganske enkelt det saglige indhold af historien.
Historien blev skrevet i mange danske medier da WHO placerede forarbejdet kød i en gruppe som stærkt kræftfremkaldende. Ekstrabladet skrev deres clickbait titel sådan her:
”Brunch-bombe: Bacon og pølser så farligt som arsenik, asbest og cigaretter. ” (Artiklen er her: http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/brunch-bombe-bacon-og-poelser-saa-farligt-som-arsenik-asbest-og-cigaretter/5794218). Artiklen er p.t. delt næsten 5000 gange på Facebook, og helt sikkert set af mange, mange flere.
Clickbaitet virker, fordi emnet går helt tæt på. Det handler om vores krop, om vores liv, om vores sundhed og ikke mindst om velsmagende mad, som mange af os forbinder med stor nydelse. Overskriften gør vores nydelse forbudt, og det får mange til at reagere.
Men journalisten “glemmer” at fortælle dig nogle ret væsentlige detaljer. (Rapporten kan findes her: http://www.thelancet.com/…/PIIS1470-2045(15)00444-1/fulltext)
- Han undlader at fortælle om alle de positive ting, som WHO påpeger, ved at spise blandt andet rødt kød.
- Han undlader at fortælle at risikostigningen på 18% er set i forhold til en stigning ved cigaretter på 1500-3000%.
- Han undlader at fortælle, at tarmkraft kun rammer ca. 6% af befolkningen, så de 18% skal ses i forhold til det lave antal.
- Han undlader konklusionen om, at der er meget begrænset bevis på at rødt kød medfører kræft.
Desuden forsøger han at skabe belæg for overskriftens påstand ved at bruge to eksperter -en anerkendt og en populær. Men det, de siger, giver netop ikke belæg for den voldsomme overskrift. Kræftens Bekæmpelse siger, at det er sundere at spise fisk og kylling end kød fra firbenede dyr, hvilket der ikke er noget nyt i. Det har kosteksperter vidst i årevis. Jerk W. Langer lægger skylden over på tilsætningsstoffer og forkert tilberedning, og han frikender i praksis det røde kød.
Der er helt sikkert flere væsentlige detaljer, som journalisterne har udeladt i deres forskellige udgaver af denne historie. Og en del eksperter har da også været ude med dementier: »Det er bestemt Cancer Research UK’s mening, at det ikke er nær så risikabelt at spise rødt eller forarbejdet kød, som det er at ryge,« siger Sarah Williams, fra Cancer Research UK f.eks. til Sky News.
Forarbejdet kød er rigtig nok i WHO’s farligste gruppe, men er altså langtfra lige så farligt som rygning. Det får du ikke at vide, fordi EB tjener reklamepenge, jo flere der kommer ind på deres side. Og din forargelse og frygt skal helst holdes ved lige, så du også sender dine venner og deres venner i samme retning.
Hvem bør benytte clickbait, og hvilke medier gør det?
Næsten alle danske medier benytter clickbait-artikler, da disse har stor succes med at blive delt på de sociale medier og gå viralt. Aviserne skal jo i høj grad leve af reklamer. Et hurtigt kig på EB’s Facebook-side viser i skrivende stund, at af de sidste 10 opslag har 9 fået mellem 1-30 delinger, og et enkelt fået 68. Baconartiklen fik som nævnt næsten 5000 delinger. Når man lever af reklamepenge, kan det derfor være en god idé at lægge clickbait ud – også selvom man slider på sin troværdighed ved det.
En anonym journalist ved et stort dansk medie fortalte, at det ved et redaktionsmøde var blevet indskærpet, at bladets korte artikler ikke længere ville blive udvalgt efter de traditionelle redaktionelle kriterier om nyhedsværdi og relevans, men efter hvor stor “likeability” de har. “Likeability” forstås som artiklens egnethed til at tiltrække likes og delinger på sociale medier.
Man bør ikke opbygge sin side udelukkende på clickbait, da det vil skade troværdigheden, og da man dermed trækker værdi væk fra sin side. Men hvis man baserer en sides indtægt på reklamepenge eller affiliate-salg, og hvis man kan finde ud af at konvertere sine besøgende, er der guld at hente ved at få et indlæg til at gå viralt på den måde som baconsagen gjorde. Hvis man derimod handler B2B eller har brug for al den troværdighed, man kan få, skal man naturligvis holde sig langt væk fra clickbait.
Hvordan laves Clickbait?
På nettet fandt vi nogle gode råd, fra dygtige professionelle clickbaitere.
Råd til at finde materiale
”Da jeg var clickbaiter brugte jeg kilder som www.eurekalert.org/ til at finde fede historier, som jeg kunne skrive om, så de blev unikke. Derefter promoverede jeg dem på sociale medier.”
(Anonym clickbaiter)
Der er mange måder at finde sine historier på, men det handler tit om at være først, derfor er det en meget god idé at gå efter engelske nyhedssites eller sider som f.eks. Reddit, der tit samler nogle nyheder, som medierne ikke fanger.
Clickbaiteren giver et eksempel: http://www.eurekalert.org/pub_releases/2015-11/aafc-hnc111615.php
Denne artikel handler om, at der er et højt niveau af ”carcignogen in smokeless tobacco”. Det første der skal gøres er at ændre overskriften til noget clickbait, det kunne være ”Større kræftrisiko ved e-cigaretter end ved tobak?” eller “Undersøgelse viser, at e-cigaretrygere har større kræftrisiko end tobakrygere!”
Ryger du e-cigaretter, er det en rimelig dårlig nyhed for dig, og så du klikker selvfølgelig på linket.
Artiklen kunne så indeholde budskaber som:
“Alternativer til tobak, som f.eks. e-cigaretter, er blevet mere og mere populære gennem de seneste år på grund af deres påståede helbredsmæssige fordele.”
(Bemærk artiklen siger ingen steder noget om populariteten af e-cigaretter.)
“Undersøgelsen som er publiceret i Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, som er nyhedsmedie for American Association for Cancer Research, viser, at brugere af røgfri tobak har højere niveauer af forskellige dødelige giftstoffer – herunder NNAL – end cigaretrygere.”
(Et godt trick er altid at inkludere, hvem der har lavet rapporten. Det signalerer troværdighed, og ingen gider at finde rapporten alligevel)
“PhD Brian Rostron, epidemolog hos Center for Tobacco Products at the U.S. Food and Drug Administration siger, at disse biomarkører viser, at brugere af røgfri tobak udsættes for sundhedsskadelige effekter – herunder kræftrisiko.”
“Vores resultater viser behovet for fortsatte studier af de skadelige stoffer i røgfri tobak og af deres helbredsmæssige effekt for brugerne,” tilføjede han.
(Henvisningen til og citatet af en forsker fungerer troværdighedsskabende).
Vores clickbaiter har altså skrevet en helt traditionel artikel ud fra indholdet i en jævnt kedelig og selvindlysende videnskabelig rapport. Han har helt bevidst anvendt stort set alle de troværdighedsskabende elementer, der står på de første sider i journalistelevernes lærebøger. Artiklen er sådan set korrekt nok bortset fra to punkter, nemlig overskriften og det første afsnit. I disse to elementer nævnes e-cigaretter, som er populære og kendt som mindre skadelige alternativer til tobak. Men rapporten handler slet ikke om e-cigaretter. Den handler om røgfri tobak – altså skrå og snus. Hvis du ikke opdagede det ved at læse eksemplet – så er du blevet manipuleret.
Udgiveren af artiklen skal være indstillet på, at hans hjemmeside taber troværdighed hos dem, der opdager det. Men når målet ikke er information, men profit, og når moralen sættes ud af spillet som faktor, så vil denne artikel være en effektiv platform for placering af reklamer for både e-cigaretter, tobak og relaterede produkter.
Sådan undgår du at blive clickbaited
I starten af denne artikel lovede vi dig en metode, som giver dig magten over dine egne klik. Undervejs har vi flere gange teaset dig for at holde fast i dig som læser. Vi har brugt masser af ufine metoder. Vi har oversolgt banaliteter som om, de var videnskab. Og nu du klar til at modtage den store forløsning. Du er klar til at lære, hvordan du undgår at blive manipuleret af de tekster, du læser.
- Svaret er simpelt
- Her kommer det
- Punktopstillingen her sænker dit læsetempo
- … og skærper din koncentration
- På den måde udsætter vi dig for yderligere manipulation
- Men du læser videre
- Langsomt
- Afsløringen kommer om lidt
- Vi trækker bare spændingen lidt ud
Hvordan undgår man manipulation? Desværre er der kun én sikker metode: Lad være med at bruge medier. Kun hvis du slet ikke læser, lytter, ser billeder eller sanser i det hele taget, kan du være sikker på at undgå manipulation.
Skriftsproget vil altid påvirke dig. Ethvert skriftligt budskab, som du læser vil skabe en reaktion i din hjerne. Det vil manipulere dig. Du kan ved at tænke dig om selv påvirke, hvordan du bliver påvirket – men du kan ikke undgå påvirkningen. Du kan slå din kritiske sans til og spørge dig selv: “Hvem sender mig dette budskab, og hvad vil afsenderen opnå?”
Så vi må beklage. Vi har nu ladet dig læse en lang artikel under falske forudsætninger. Vi lovede, men vi leverede ikke. Tillykke, kære læser: Du er blevet clickbaited.
Karsten Madsen
Meget fedt at blive clickbaited og så få forklaret hvordan det fungerer – godt tænkt! 😉
Hans Stokholm Kjer
Tak for roserne. De varmer godt.
Hans
Søren
Fik det ud af det jeg gerne ville, så synes absolut i leverede varen 🙂
Hans Stokholm Kjer
Tak for det, Søren.
Du er velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Så får du et hint, hver gang vi deler ud af vores viden.
Hans Stokholm Kjer
Tekstspot ApS
kontakt@billigtabonnement.dk
hehe jeg blev også baited 🙂 Jeg tænker dog at clickbait, primært har sin berettigelse ved underholdningssites og lign? Det går vel ikke at trække trafik til et “seriøst” site med clickbait overskrifter? 🙂
Tone Gerd Langeid
Morsom.
Hans Stokholm Kjer
Tak, Tone.
Det var faktisk også sjovt at skrive den 🙂
Hans
Michael Kaiser
Underholdende indlæg og samtidigt lærerigt – jeg er vild med det 🙂